Blomkålsalat med granatæble og andre lækre grøntsager

Dette er en virkelig lækker salat, der både indeholder sprøde og bløde elementer. Det er en salat som skaber succes hver gang. Den kan spises alene eller som tilbehør til både kød, kylling eller fisk.

Tilberedning: 20 min.

Mængde: 4 prs.

Ingredienser

Salat:

  • 1 lille blomkål
  • ½ granatæble (kernerne)
  • 1 lille forårsløg (kun toppen, det grønne)
  • 1 håndfuld persille
  • 1 klase stenfri vindruer (ca. 1 stor håndfuld uden stilke)
  • ½ bundt friske asparges

Dressing:

  • 1 1/2 dl cremefraiche 9%
  • 2 tsk. dijonsennep
  • 1 tsk. honning
  • 1 ½ tsk. hvidvinseddike
  • Salt og peber

Fremgangsmåde

Salat:

  • Skær blomkålen meget fint (brug evt. en blender/elektrisk hakker)
  • Tag kernerne ud af granatæblet (fyld en skål med vand og pil kernerne ud deri, da det ikke sviner så meget – husk også at fjerne den hvide skal)
  • Hak persillen groft, halver vindruerne og skær asparges og forårsløg i mundrette stykker
  • Bland det hele sammen

Dressing:

  • Vend alle ingredienserne sammen og server den til salaten eller hæld den i salaten med det samme

Gram pr. portion

155

Energi i kcal

77

Protein i gram

3,2

Kulhydrat i gram

7,7

Fedt i gram

3,2

Kostfibre i gram

2,5

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie-indstillingerne på dette websted er angivet til "Tillad Cookies" for, at give dig den bedst gennemgang og oplevelse af siderne. Hvis du fortsætter med at bruge webstedet uden at ændre dine Cookie indstillinger eller du klikker på "Accepter" nedenfor så samtykke du til dette.

Luk