
Grønne linsedeller med kartoffelrösti og hertil salat med spirer og vandmelon – Vegansk
Her får du en lækker ret med sprøde linsefrikadeller og kartoffelrösti, samt en farverig og let salat.
Tilberedning: 1 time og 45
Mængde: 4 pers.

Ingredienser
Linsedeller:
- 1 lille løg
- 2 små fed hvidløg
- 110 g klargjorte brune (eller hvide) champignon
- 90 g bagt rød peberfrugt
- 1 tsk. stødt koriander
1 tsk. stødt paprika
- 1 tsk. tørret oregano
- 200 g grønne tørrede linser (2,5 dl)
- 6 dl vand (til kogning
- 2 spsk. hvedemel (eller kikærtemel)
- Olivenolie til stegning (regn med 3-5 spsk.)
- Salt og peber
Kartoffelrösti:
- 700 g skrallede bage kartofler
- Salt og peber
Grøn salat med spirer og vandmelon:
- 150 g gourmet salat (fra vores) med frisée radiccihio, rucula og feldsalat
- 100 g bønnespirer
- 300 g vandmelon
Hyldeblomstdressing:
- 2 spsk. olivenolie
- 2 spsk. friskpresset citronsaft
- 1 spsk. koncentreret hyldeblomstsaft
- Salt og peber
Fremgangsmåde
Linsedeller:
- Kog de grønne linser i 6 dl vand i 25-30 minutter (eller køb en dåse og dræn den)
- Hak løg, hvidløg og champignon helt fint i en foodprocessor eller en minihakker
- Varm en pande og svits krydderierne på den tørre pande i ca. 1 minut
- Tilsæt 1 spsk. olivenolie og tilsæt så de finhakkede ingredienser på panden sammen med krydderierne og steg det med i 5 minutter under omrøring, så væden fordamper
Bagt peberfrugt:
Del peberfrugten i to og fjern kernerne. Pensel dem med lidt olivenolie og drys lidt oregano over. Læg dem på en bageplade eller rist med bagepapir og pres dem så de bliver flade. Bag dem i 12-15 minutter, eller til skindet er sort, ved 225 grader varmluft. Put de varme peberfrugter i en plasticpose og læg dem i køleskabet i 5-10 minutter, da skindet så er lige til at hive af (kan også spises med skind).
- Hæld de stegte ingredienser, de bagte peberfrugter, de kogte linser (på nær ca. 1 dl), mel, salt og peber i en skål og blend dem med en stavblender (tilsæt derefter den sidste dl linser, så der bliver lidt bid i dellerne)
- Varm ovnen op til 200 grader varmluft
- Varm en pande op og tilsæt godt med olivenolie (ml. 3-5 spsk.)
- Form farsen til flade deller, på størrelse med en håndflade, og steg dem så de har en sprød skorpe ved middelhøj varme
- Læg dem på en bageplade eller rist med bagepapir og bag dem i ovnen i ca. 15 minutter (forhindrer at de ikke er klæge i midten)
Kartoffelrösti:
- Skræl bagekartoflerne og kog dem i 15 minutter
- Køl dem ned og riv dem efterfølgende på et groft rivejern eller i en foodprocessor
- Tilsæt salt og peber til kartoflerne og ælt det sammen til små kager på størrelse med en håndflade
- Steg dem i olie i ca. 5-7 min. på hver side
Grøn salat med spirer og vandmelon:
- Skyl salat og bønnespirer
- Skær vandmelonen i mundrette stykker
- Bland det hele sammen i en skål eller et fad sammen med dressingen
Hyldeblomstdressing:
- Bland olie, frisk citronsaft og koncentreret hyldeblomstsaft og tilsæt lidt salt og peber
- Hæld det hele i salaten
Velbekomme
Gram pr. portion
484
Energi i kcal
571
Protein i gram
21
Kulhydrat i gram
71
Fedt i gram
20
Kostfibre i gram
9,5
[ivory-search id=”1892″ title=”Default Search Form”]