Mave tarmproblemer

Irritabel tarm

Hvorfor får man irritabel tarm?

Årsagen er ukendt, men en forstyrret kommunikation mellem hjernen og tarmen skulle være en del af forklaringen. Tarmen hos personer med irriteret tarm er mere sensitiv og reagerer ofte kraftigere ved udspilning, på grund af luft i maven, hvilket giver mavesmerter. Nyere viden har vist, at irritationen kan komme fra hele tarmen og ikke kun fra tyktarmen.

Omkring 850.000 danskere er ramt af lidelsen og ca. én ud af ti danskere har i perioder problemer med en irritabel tarm.

Symptomer

Ved diarré: Mavekramper, smerter og oppustet mave, der rumler. Den oppustede mave tiltager i løbet af dagen i takt med de måltider man indtager og vil være mest udtalt om aftenen.

Ved forstoppelse: Oppustet mave, mavekramper og smerter. Nogle mennesker kan have en form for skjult forstoppelse, hvor man har normal passagetid og regelmæssig afføring, men alligevel har en ophobning af afføring i tarmen.

 Ved vekslende afføring: Oppustet mave, mavekramper og smerter.

Hvad kan du selv gøre ved irritabel tyktarm?

  • Spis regelmæssige og ernæringsrige måltider
  • Spis 3 hovedmåltider og 2-3 mellemmåltider dagligt
  • Undgå at spise fødevarer, som kan give problemer, såsom chili, løg og fed mad
  • Drik rigeligt vand og helst 2-3 liter dagligt
  • Hold igen med for meget alkohol, kaffe og tobak
  • Tag dig god tid til toiletbesøg og har du forstoppelse kan det hjælpe, at sætte fødderne op på en lille skammel
  • Oppustet mave kan forebygges ved at undgå for stort fiberindhold i kosten. Prøv eventuelt i en periode om det hjælper at undgå mælkesukker, slik og “grønne” grøntsager (bønner, ærter, kål, broccoli etc.
  • Low FODMAP diæt har hjulpet en del med de gener, som irritabel tyktarm giver. Har du fået konstateret irritabel tyktarm kan du forsøge dig med diæten, men det er altid en god idé at aftale det med din egen læge før du går i gang.

Morbus Crohns

Morbus Crohns også kaldet IBD (Inflammatory Bowel Disease) eller på dansk inflammatorisk tarmsygdom.

IBD er en kronisk betændelsestilstand, som i perioder giver mavesmerter og diarré samt vægttab, som kan være afløst af perioder med få eller ingen symptomer.

Det er en betændelsestilstand i tarmvæggen, som ca. 20.000 danskere lider af. Ved IBD vil større eller mindre stykker af tarmen hæve op og blive fortykkede, og der vil kunne ses rødmen, rifter og blødende sår på indersiden af tarmvæggen. Senere kan der komme arvæv, som kan forsnævre tarmen.

Symptomerne, man oplever, stammer fra betændelsen i slimhinden i tarmvæggen. Denne betændelse kan give kraftige smerter, afføringstrang, diarré mange gange dagligt samt blod, slim og pus i afføringen.

Hvad kan du selv gøre?

Sund og nærende kost kan lindre symptomer og ubehag og forbedre dit velbefindende. Når du spiser godt og nok, har du mere at stå imod med i forhold til sygdommen, og gør at du ikke bliver fejlernæret.

De fleste med IBD ved at der er nogle madvarer, som kan starte et udbrud, men det er forskelligt fra person til person, hvilke madvarer man kan reagere på.

Hold især øje med:

  • Stærke krydderier
  • Færdiglavede retter og pålæg
  • Gluten
  • Laktose
  • Koffein
  • Alkohol
  • Fed mad

Ved udbrud bør du undgå:

  • Fed mad
  • Kål og bælgplanter
  • Drikkevarer med sødestoffer og kulsyre
  • Madvarer med fuldkorn

Colitis ulcerosa

Er en blødende tyktarmsbetændelse, som mindst 30.000 danskere lider af. Sygdommen viser sig ved, at tyktarmens slimhinde får sårdannelser med blødninger. Betændelse i tarmslimhinden kan give kraftige smerter, afførings trang, diarré mange gange dagligt, blod i afføringen samt slim og pus.

De kroniske betændelsestilstande i tarmen skyldes en såkaldt autoimmun sygdom, hvor immunforsvaret angriber kroppens sunde væv og celler. Typisk har man perioder med udbrud efterfulgt af perioder, hvor sygdommen er i ro, og man ikke mærker nogle symptomer.

Hvad kan du selv gøre?

Der er ingen særlig diæt, som alle med colitis skal overholde, og der er ingen fødevarer, som man aldrig må spise. Alle patienter med blødende tyktarmsbetændelse bør spise en sund, varieret kost med et moderat lavt indhold af fedt. Almene kostråd som hyppige små måltider, rigelig væskeindtagelse og nedsat indtag af fedt og simple kulhydrater har også gavnlig effekt. En sund og varieret kost kan du opnå, hvis du følger de 10 kostråd.

Mikroskopisk kolit

Er en mikroskopisk betændelsestilstand i tyktarmens slimhinde, som giver kronisk og vandig diarré op til 20 gange i døgnet, men hyppigst 4-6 gange i døgnet. Mange oplever periodisk krampagtige mavesmerter, der skyldes, at væske og afføring udspiler et stykke af tyktarmen og nogle kan også opleve periodisk kvalme.

Sygdommen er forholdsvis sjælden og forekommer oftes hos midaldrende kvinder.

Hvad kan du selv gøre?

Du bør undgå følgende:

Gigtmidler som f.eks. Ibuprofen, ipren og kodimagnyl, da det kan forværre diarréen. Imodium kan virke stoppende og kan bruges i tilfælde, hvor du ved at det kan være besværligt, at komme til et toilet.

Fedtholdigt mad, mælkeprodukter, citrusfrugt, krydret mad, alkohol og kaffe kan i nogle tilfælde forværre diarréen, hvorfor du bør omgås dette med forsigtighed. Hvis du spiser en fiberrig kost eller tager et fibertilskud, som f.eks. HUSK, så kan dette hjælpe dig med at mindske diarréerne, da fibrene kan opsuge væsken fra tarmen.

OBS – Lider du af mave tarmlidelser, så tager jeg selvfølgelig hensyn til dette i din kostplan, og vil foreslå opskrifter der kan skåne tarmen.

Flere artikler

Stress og depression

Hvad er det, som får så mange tusinde mennesker til at gå ned stress, angst og depression? Er det noget som ligger i vores gener,

Læs mere »

Low FODMAP diæt

Hvad er Low FODMAP diæt? Diæten er udviklet i Australien og har vist gode resultater på symptomer, som ofte ses ved irritabel tarm. Diæten kan

Læs mere »

Mental træning

Træn din hjerne, så du bedre kan yde og præstere Hvis din hjerne ikke fungerer optimalt, hvis den kører på automatpilot eller er ved at

Læs mere »

De 10 kostråd

De 10 kostråd er tænkt som hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Hvis du følger rådene vil kroppen få dækket

Læs mere »

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie-indstillingerne på dette websted er angivet til "Tillad Cookies" for, at give dig den bedst gennemgang og oplevelse af siderne. Hvis du fortsætter med at bruge webstedet uden at ændre dine Cookie indstillinger eller du klikker på "Accepter" nedenfor så samtykke du til dette.

Luk