Opbevar dine grøntsager og frugter korrekt – og spar penge

Vidste du, at en gennemsnitlig familie på 4 smider mad ud for ca. 7000 kr. om året? Det er penge som du kan bruge på f.eks. en rejse, nyt tøj eller andre ting, som du ønsker dig.

Herhjemme er grøntsags skuffen altid fuldstændig proppet. Når jeg så skal bruge, f.eks. en agurk, som ligger gemt under de andre grøntsager, så fisker jeg ofte en agurk op, som er dårlig og lige til at smide ud. Efter at have kasseret utrolig mange grøntsager og frugter, så besluttede jeg mig for, at finde den bedste måde, til at opbevarer dem på.

Jeg tænker, at jeg ikke er den eneste, som ofte smider for gamle eller mugne frugter og grøntsager ud, så hvis du vil have nogle tips til, hvordan du skal opbevare de mest brugte råvarer, så læs endelig videre.   

Råd nr. 1 – Brug dine sanser

  • Brug altid dine sanser, når du vurderer dine råvarer – hvis de lugter eller smager dårligt, så skal du endelig smide dem ud
  • Vandholdige grøntsager, og frugt som tomat, agurk og vindruer skal kasseres, hvis de er mugne, men hårde grøntsager som gulerødder og kål, kan sagens spises, hvis du skærer det dårlige fra

Råd nr. 2 – Lad være med at smide emballagen ud

  • Frugt og grøntsager skal oftest opbevares i den indpakning, den kommer i fra supermarkedet, da de er pakket ind i det materiale, der får maden til at holde bedst
  • Plastikposer fra frugt og grønt kan du genbruge selv, eller genanvende gennem affaldssortering
  • Hvis du køber frugt og grøntsager, der ikke ligger i emballage kan disse opbevares i en beholder af for eksempel glas eller plastik, så du derved sparer på engangsplastikposerne

Råd nr. 3 – Den korrekte måde for opbevaring af grøntsager og frugt

Agurk:

  • Holder en uges tid i deres plastindpakning i køleskabet, men køleskabstemperturen må helst ikke være i den kolde ende. Hvis der er for koldt bliver agurken glasagtig og mister sin smag. Agurken kan også holde sig på køkkenbordet en uges tid ved normal stuetemperatur. Agurker kan ikke fryses

Appelsiner:

  • Appelsiner kan enten opbevares i køleskab eller ved stuetemperatur. Ved stuetemperatur holder de 1-2 uger, og i køleskab er holdbarheden 2-3 uger. Du kan presse appelsinerne og fryse saften

Asparges:

  • Asparges holder op til 2 uger i en pose eller en genanvendelig beholder i køleskabet. Hvis dine asparges er blevet lidt slatne, kan du skære enderne af og stille dem i koldt vand et par timer.
  • Hvis du vil fryse dine asparges, skal de grønne blancheres i 3 minutter og de hvide i 5-6 minutter, før de kan nedfryses – MEN de hvide asparges er kun velegnede til frysning, hvis de er helt

Auberginer:

  • Auberginer holder sig bedst i køleskab, hvor de kan holde i optil 8 dage, men de kan også opbevares ved stuetemperatur
  • Pas på med at opbevare dem sammen med frugt og grøntsager, der producerer ethylen som f.eks. æbler, pærer og tomater, da de kan fremmer nedbrydningen af auberginen
  • Auberginer kan godt fryses men kun til brug i sammenkogte retter

Avocado:

  • Avocadoer opbevares bedst i en skål på køkkenbordet og kan holde sig 2-6 dage, alt efter hvor modne de er
  • Når avocadoen er moden, kan den lægges på køl i en plastpose eller en genanvendelig beholder
  • Avocadoer modner hurtigere, hvis de ligger sammen med moden frugt, som æbler og tomater, der udskiller ethylen
  • Avocado får let køleskader, som giver brunt frugtkød. Hvis den ikke bliver blød, kan den være køleskadet

Bananer:

  • Bananer skal opbevares ved stuetemperatur og gerne i deres oprindelige pose, hvor de kan holde sig 4-7 dage. Bananer skal ikke i køleskabet. En moden banan har begyndende brune pletter
  • Overmodne bananer kan du lægge i fryseren og senere bruge i eksempelvis i en kage eller som smoothies

Blomkål:

  • Blomkål holder sig nemt op til 1 måned i en plastpose eller genanvendelig beholder i køleskabet
  • Hvis du deler blomkålen i buketter, og derefter blancherer dem i 3-4 minutter, kan de fryses, men mister dog farven og sprødheden ved optøning. Frossen blomkål bruges bedst i sammenkogte retter

Broccoli:

  • Broccoli skal pakkes ind i en plastpose eller anden beholder og opbevares i køleskabet, hvor den kan holde sig i 1-2 uger. Ved stuetemperatur kan den holde sig i 1-2 dage
  • Broccoli bliver hurtig dårlig, hvis den ligger sammen med frugt og grønt, der udskiller meget ethylen, såsom pærer, æbler og tomater

Champignoner:

  • Champignoner holder længst i deres egen indpakning i køleskab, hvor de kan holde sig i cirka 1 uge, men de holder sig også godt, hvis de renses og opbevares i en plastpose eller genanvendelig beholder i køleskabet
  • Hvis de bliver brune betyder ikke noget, da det er en sårhelings proces, som sættes i gang af nogle enzymer i svampen
  • Champignon kan tørres i ovnen ved 50 grader, til alt vand er fordampet. Champignon lægges i en dåse eller et glas og opbevares tørt. Når de skal bruges, skal de opblødes et par timer i vand. Champignon fryses bedst, hvis de rensede champignon først svitses på panden

Citroner og andre citrusfrugter:

  • Citroner og andre citrusfrugter, som for eksempel lime, kan opbevares på køkkenbordet eller i køleskabet. De kan holde sig 2-3 uger på køkkenbordet, og 3-5 uger i køleskab
  • Økologiske citroner og citrusfrugter, der ikke er overfladebehandlet, er mere sårbare end overfladebehandlende citrusfrugter og kan med fordel opbevares i køleskabet
  • Citron udskiller ethylen, så adskil dem fra frugter som banan og avocado, der kan tage skade af ethylen

Forårsløg:

  • Forårsløg kan holde cirka 10 dage, hvis du opbevarer dem i en plastpose eller anden beholder i køleskabet
  • Skyl og rens forårsløgene og læg dem i en plasticpose. Hvis forårsløgne er blevet bløde, kan de kvikkes op ved at blive lagt i en skål isvand nogle minutter

Grønne bønner:

  • Grønne bønner opbevares bedst i en plastpose eller en genanvendelig beholder i køleskabet, hvor de kan holde sig 5-6 dage
  • Grønne bønner er meget velegnede til dybfrysning. Skær dem i mindre stykker, og blancher dem i 3 minutter
  • Helt modne bønner kan også tørres, når man hænger planten med rodenden opad under tagudhænget eller i et tørt, ventileret rum

Gulerødder:

  • Gulerødder opbevares bedst i en pose i køleskabet med et lille hul, så eventuel kondens kan komme ud. Kondens gør at gulerødderne rådner hurtigere. Gulerødder kan holde i 2-3 uger i køleskab. De kan også opbevares i en pose på altanen eller i en kølig garage
  • Gulerødder med top bliver ofte slatne i løbet af nogle dage, for at undgå dette kan du nippe toppen af og læg dem i en pose i køleskabet
  • Gulerødder kan fryses, hvis de blancheres først. Skrab dem, skær dem i skiver eller terninger og blancher dem i 5 minutter

Hovedsalat:

  • Salathoveder skal skylles, suge lidt væde, dryppes af og lægges i en pose i køleskabet, hvor det kan holde sig 1 uge. Du kan også tage bladene fra stokken, skylle dem grundigt, dryppe dem af og opbevare bladene i en plastpose eller en genanvendelig beholder i køleskabet
  • Ved en temperatur på omkring 0 grader kan et salathoved holde sig i op til 10 dage

Hvidløg:

  • Hvidløg opbevarer du bedst på køkkenbordet, hvor det kan holde i flere måneder
  • Ved stuetemperatur kan det holde sig frisk i 3-4 uger

Ingefær:

  • Ingefær kan holde 3-4 uger i en plastpose eller anden beholder i køleskabet, men kan også fryses ned
  • Ingefær kan også opbevares i en skål på køkkenbordet, men så er holdbarheden kortere
  • Hvis der kommer spirer på ingenfæren, kan man plante den, og med lidt held, få en ny plante ud af den

Jordbær:

  • Hvis du spiser jordbærerne samme dag, skal ikke i køleskab
  • Hvis de gemmes til dagen efter, vil det være en god idé, at stille dem på køl, hvor de så kan holde sig i 2-4 dage

Kartofler:

  • Kartofler skal opbevares mørkt og køligt ved 8-10 grader, f.eks. i en kølig kælder, men de kan også opbevares i køleskabet, men det kan godt gøre kartoflerne lidt søde
  • Hvis kartofler opbevares koldt i længere tid, omdannes stivelsen til sukker. Får kartoflerne for meget lys, dannes der et giftstof, som kan give gener som hovedpine, og giftstoffet gør også kartoflerne grønne

Kiwi:

Kiwier opbevares bedst i en skål på køkkenbordet, hvor de kan holde sig 3-5 dage. Når de er godt modne kan du forlænge holdbarheden med 4-6 dage, hvis du putter dem i køleskab

Krydderurter:

  • Krydderurter i potte opbevares bedst på køkkenbordet eller i vindueskarmen, men det er vigtigt, at de bliver vandet ofte. De kan holde sig 7-14 dage og nogle gange mere ved stuetemperatur
  • Afskårne krydderurter opbevares bedst i køleskab i en plastpose eller anden beholder og kan holde sig 3-5 dage
  • Er dine krydderurter blevet slatne, kan du lægge dem i isvand i en times det – det kvikker dem op
  • Du kan fryse krydderurterne, hvis du skyller dem og herefter dupper dem tørre, inden de fryses ned i mindre portioner
  • Karse og brøndkarse opbevares bedst mellem 0 og 4 grader.

Kål:

  • Kål opbevares bedst pakket ind i en plastpose eller genanvendelig beholder i køleskabet eller et andet koldt sted. Både hvidkål, rødkål og spidskål kan holde sig friske flere uger i køleskabet
  • Kål kan fryses, når det først opdeles i kvarte, snittes og blancheres i 5 minutter

Løg:

  • Løg skal opbevares et køligt, mørkt og tørt sted og skal hverken i plastpose eller i køleskabet
  • Løg kan holde sig i op til 6 måneder, og løg med top kan holde en uge, hvis de opbevares køligt

Mangoer:

  • Mangoer opbevares ved stuetemperatur på køkkenbordet, hvor de kan holde sig 2-5 dage. Når de er modne kan de med fordel puttes i køleskabet for at forlænge holdbarheden

Meloner:

  • Hele meloner skal opbevares ved stuetemperatur, hvor de kan holde sig 1-2 uger. Når du har skåret melonen op, skal den i køleskabet

Peberfrugter:

  • Peberfrugter skal du opbevare i køleskabet i en plastpose eller en genanvendelig beholder, hvor de kan holde sig i 1-2 uger. Grønne peberfrugter kan holde sig i op til 2 uger, mens de røde og gule peberfrugter kan holde en uges tid i køleskabet
  • Du kan fryse peberfrugter, hvis de flækkes og frøstolen fjernes. Skær dem eventuelt i strimler, inden de pakkes ind. Dybfrosne peberfrugter kan bruges direkte fra fryseren, men frosten gør at de mister sprødheden

Persille:

  • Persille holder 5-7 dage i en plastpose i køleskabet, men kan også fryses ned, hvis den bliver skyllet inden du fryses
  • Persille kan samles i buketter og tørres ude i solen, men det er også muligt at sprede persillen ud på en bradepande, og tørre den i ovnen ved 40-45 grader

Porrer:

  • Porrer holder længst ved maksimalt 5 grader i en plastpose eller anden beholder i køleskabet, hvor de kan holde 2 uger
  • Jordholdige grøntsager bør opbevares særskilt i grøntsags skuffen, så man undgår bakterier fra jorden til de andre varer i køleskabet
  • Små, tynde porrer kan blancheres i 4 min. og dybfryses hele. Større porrer kan skæres i 5 cm lange stykker og blancheres i 4 min., eller de kan skæres i skiver og blancheres i 2 min. inden de fryses

Pærer:

Pærer kan opbevares på køkkenbordet eller i køleskabet, når de er modne. De skal helst holdes adskilt fra anden frugt og grønt, fordi de udskiller ethylen, som fremmer modning og forrådnelse

Rodfrugter:

  • Rodfrugter opbevares i køleskabet, hvor de kan holde sig flere uger, og ved stuetemperatur ca. 1 uge
  • Rødbeder og selleri og andre rodfrugter kan fryses: Skræl dem og skær dem i tern, skiver eller stave. Blancher dem i letsaltet vand et par minutter. Afkøles og fryses i fryseegnede bokse eller plastposer

Rucola:

  • Rucola bliver dårlig allerede efter en dag ved stuetemperatur, men det kan holde sig 1 uge i en plastpose, og gerne den oprindelige indpakning – i køleskabet
  • Rucola egner sig ikke til frysning

Salat i pakke:

  • Babyleaves og andre salatblandinger kan holde omkring 1 uge, hvis du opbevarer dem i en plastpose – gerne den oprindelige indpakning – i køleskabet. Læg salatbladende i koldt vand i et par minutter, så bliver de frisket op og skyllet for sand og jord

Spinat:

  • Spinat skal opbevares i en plastpose eller den oprindelige indpakning i køleskabet, hvor bladene kan holde 4-5 dage og ved stuetemperatur ca. 1 døgn
  • Slatten spinat kan du lægge i koldt vand, så bliver de sprøde igen
  • Spinatblade kan fryses, hvis de skylles og dampes et par minutter i det vand, der hænger ved. Bagefter køles de af, i koldt vand, og fryses hele eller som hakket

Squash:

  • Squash opbevares i køleskabet, hvor de kan holde cirka 1 uge
  • Hvis du vil fryse squash skal de snittes, svitses i lidt smør eller blancheres inden de fryses

Tomater:

  • Tomater skal opbevares i en skål på køkkenbordet, så holder de bedst smag og tekstur, hvis de kommer i køleskabet, går modningen i stå, og tomaterne mister sin smag og aroma
  • Hold tomater adskilt fra æbler, pærer og avocado, som danner meget ethylen, der nedsætter holdbarheden på tomaterne
  • Tomater kan holde sig ca. 1 uge
  • Vil du fryse tomaterne, kan de flås, skæres i kvarte og fryses uden blanchering. Du kan også lave puré af tomaterne og fryse det i bakker som isterninger

Æbler:

Æbler opbevares bedst i køleskab eller på altanen, hvor der er mørkt og køligt

Opbevarer dem i en pose eller på anden vis adskilt fra andre frugter og grøntsager. Æbler udskiller nemlig ethylen, som fremmer modning og forrådnelse

Vil du fryse æblerne, er det en god idé at lave dem til æblemos først. Herefter kan æblemosen holde 6-12 måneder i fryseren

Flere artikler

Stress og depression

Hvad er det, som får så mange tusinde mennesker til at gå ned stress, angst og depression? Er det noget som ligger i vores gener,

Læs mere »

Low FODMAP diæt

Hvad er Low FODMAP diæt? Diæten er udviklet i Australien og har vist gode resultater på symptomer, som ofte ses ved irritabel tarm. Diæten kan

Læs mere »

Mental træning

Træn din hjerne, så du bedre kan yde og præstere Hvis din hjerne ikke fungerer optimalt, hvis den kører på automatpilot eller er ved at

Læs mere »

De 10 kostråd

De 10 kostråd er tænkt som hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Hvis du følger rådene vil kroppen få dækket

Læs mere »

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie-indstillingerne på dette websted er angivet til "Tillad Cookies" for, at give dig den bedst gennemgang og oplevelse af siderne. Hvis du fortsætter med at bruge webstedet uden at ændre dine Cookie indstillinger eller du klikker på "Accepter" nedenfor så samtykke du til dette.

Luk