Når du spiser nærværende vil du ikke kun spise mindre, du vil også spise mere fornuftigt. Samtidig vil du smage maden tydeligere og det er helt klart en stor fordel, så giv det en chance – du vil ikke fortryde…
Smag ordentligt på maden
Prøv at identificere hvert enkelt lille smagsindtryk fra krydderier og ingredienser, der rammer dine smagsløg. Det mere opmærksomme forhold til et måltid mad, vil med stor sandsynlighed gøre, at du spiser mindre, og får mere ud af madens smag og sammensætning. Tænk på det som mindful eating.
Sluk fjernsynet
Når du ser din ynglings serie, mens du spiser, tænker du ikke over, hvor meget du egentlig putter i munden, da flimmerkassen flytter din fokus. Derfor er det sundt, bare nogle gange, at sidde og spise i fuldstændig ro. Du vil blive overrasket over, hvor meget det giver at spise nærværende.
Fjern maden
Lad vær med, at have mad stående synligt fremme. Hvis du gemmer maden godt væk, i skabe, skuffer og beholdere, kan du undgå at få trang til at spise de synlige fristelser, hver gang du er i køkkenet.
Hold din tallerken i hånden
I stedet for at stille din tallerken på bordet, bør du holde den i hånden, imens du spiser. Vælg en tung skål eller tallerken, da vægten vil overbevise din hjerne om, at du vil blive mæt af at spise den mad, der ligger i den.
Spis med pinde
Kan du ikke spise med pinde, eller gør du det kun sjældent, må du i gang med det. Der er gode grunde til at smide gaflen, da det er sværere for dig at spise maden, hvilket vil resultere i, at du spiser mindre portioner. Du vil sikker også spise langsommere, hvilket er langt sundere end at køre maden ind i pendulfart. Er det ikke lige dig at spise med pinde, så prøv at gøre det sværere for dig selv ved at holde gaflen i ”den forkerte” hånd, når du spiser. Jo mere besværligt det er at få maden ind i munden, jo bedre
Spis småt – da det er godt
Prøv at servere suppe fra en mindre gryde, med en mindre øse, og spis retten med mindre skeer, end du plejer. Du vil helt sikkert føle, at du spiser mere, end du egentlig gør.