Stress og depression

Hvad er det, som får så mange tusinde mennesker til at gå ned stress, angst og depression? Er det noget som ligger i vores gener, er det noget vi fødes med, er det noget med vores opvækst, barndommen eller de omgivelser der omkranser os? Nogle kører ned over en lille bitte hændelse, hvor det hos andre bygges op over en længere periode.

Herunder vil du kunne læse nogle fakta om stress, hvad stress er, hvilke symptomer der kan opstå og hvilken behandling, der kan tilbydes. Sidst i artiklen kan du læse om de følelser og tanker, som jeg selv havde, da jeg var sygmeldt med stress.

 

Hvad er stress?

Stress er en konkret og målbar tilstand i kroppen, og uanset hvad årsagen er, kan stress ikke tænkes væk, men vil kræve genoptræning af fysiske og mentale ressourcer.

Stress er ikke en diagnose, men et begreb, som beskriver en psykisk belastning. Vi kan blive belastede af stress, når vi oplever, at vores egne krav og forventninger, eller omgivelsernes, stiller nogle krav, som vi ikke kan leve op til. Det er en ubalance imellem det, som man føler, man bør gøre, og det man rent faktisk føler, man kan gøre.

Hvis vi f.eks. bliver belastet af vedvarende bekymringer, konflikter, eller af et for stort arbejdspres, vil vores krop helt automatisk reagere ved at sætte kroppen i alarmberedskab, hvilket vil gøre, at kroppen over en tid, vil blive totalt udmattet. For andre er den primære belastning privat i form af skilsmisse eller syge pårørende, og mange bliver overbelastende, når både privatliv og arbejdsliv er ekstra krævende, men den mest stress belastede befolkningsgruppe er dem, der står uden for arbejdsmarkedet. De oplever både mangel på kontrol over eget liv, mangel på sociale relationer og manglende mulighed for at kunne bidrage til fællesskabet på en meningsfuld måde.

 Hvad sker der i vores krop?

Grundlæggende er stress en biologisk reaktion hos både hos dyr og mennesker. Den biologiske reaktion hjælper os med at kunne håndtere den ”farlige” situation eller udfordring, som der opstår, hvis vi står over for noget, som vi føler ”farligt eller truende”, hvilket gør at kroppen udløser stress hormoner, blandt andet kortisol og adrenalin.

Om du på et tidspunkt kommer til at stå ansigt til ansigt med en tiger – eller bliver bange for, at du ikke gør dit job ordenligt nok, fordi din chef kigger mistroisk på dig – er den biologiske reaktion den samme. Ofte vil vi få hjertebanken og blodet vil cirkulerer hurtigere rundt i kroppen, hvilket vil gøre, at der mobiliseres fedt og sukker, som gør muskler og hjerne klar til at bruge en stor mængde energi på kort tid.

Den fysiologiske reaktion er en livsvigtig aktivering af et øget alarmberedskab, hvis vi f.eks. skal kæmpe mod eller flygte fra et farligt dyr, men det er samtidig en brugbar mekanisme, når vi skal præstere noget ekstraordinært. Hvis vi befinder os i en stress udløsende tilstand, i længere tid ad gangen, vil det kunne give en alvorlig negativ indvirkning på vores krop og psyke.

Hvilke symptomer kan der opstå?

Kortvarig stress er ikke i sig selv farligt, men hvis vi over en længere tid befinder os i en tilstand af stress, vil det kunne medføre alvorlige risici for udvikling af andre og mere livstruende sygdomme. I nogle tilfælde kan en voldsom påvirkning af stress være medvirkende årsag til fysiske lidelser som for eksempel allergier eller hjerteproblemer, mens længerevarende stress kan, hvis det er ubehandlet, udvikle sig til psykiske lidelser som angst eller depression.

Kroppens reaktion på overbelastning kan komme til udtryk som både fysiske, psykologiske, adfærdsmæssige og kognitive symptomer:

Kognitive symptomer:

  • Hukommelsesbesvær
  • Koncentrationsbesvær
  • Manglende overblik
  • Mentale blackouts
  • Følsomhed over for lyd og lys

Adfærdsmæssige symptomer:

  • Tendens til social tilbagetrækning
  • Hektisk aktivitet og tale
  • Passivitet og apati
  • Stort forbrug af stimulanser eller mad
  • Manglende appetit
  • Søvnproblemer

Fysiske symptomer:

  • Smerter i nakke og skuldre
  • Hovedpine
  • Problemer med fordøjelsen
  • Trykken for brystet
  • Allergier og andre kroniske lidelser bryder ud eller bliver værre
  • Hjertebanken

 Psykiske symptomer:

  • Vrede
  • Tristhed
  • Angst
  • Skam og lavt selvværd
  • Tankemylder og vedvarende bekymringer

Hvordan vil man opleve at være ramt af stress?

Man kan godt være ramt af stress, uden at man oplever sig selv som stresset. Der er tit forskel på kroppens og hjernens kapacitet og så vores egen opfattelse af, hvad vi er i stand til. De første symptomer på stress er som regel fysiske, og ofte mærker vi ikke de først tegn, hvilket kan gøre det svært at stoppe op i tide. Derfor er det også tit de personer, der er omkring os, der gør os opmærksomme på, at vi måske er stressede.

Hvordan vi reagerer er vidt forskelligt, men ofte er de første symptomer fysiske, som f.eks. gentagne infektioner, hjertebanken og især søvnproblemer. Efterfølgende vil man opleve psykologiske symptomer som vrede eller at have let til gråd, og over tid kan man opleve kognitive problemer som problemer med at huske og koncentrere sig. Det også ses ofte, at man kan få negative tanker om sig selv, og jo længere tid belastningen står på, desto kraftigere vil symptomerne også blive. Hvis man har bekymrende fysiske symptomer, skal man altid søge hjælp, men de værste symptomer på stress aftager som regel hurtigt, hvis man sørger for at få den rette hjælp.

Hvordan behandler man stress?

Hvis du har symptomer på stress er det en god idé, at tale med din egen læge, en psykolog eller dine nærmeste, da vi som oftest ikke selv er i stand til at vurdere om vi reelt har stress. Men er du blevet ramt af stress vil det kunne blive nødvendigt med en hel eller delvis sygemelding. Ved en alvorlig stresstilstand er en sygemelding ikke altid nok i sig selv. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på, om man begynder at få det bedre af sig selv i løbet af kort tid. Ellers kan det være nødvendigt med professionel hjælp.

Men at være sygemeldt med stress kan i sig selv også være meget stressende, da vi bekymrer os og har dårlig samvittighed over for vores kollegaer og arbejdspladsen generelt. Derfor er det vigtigt at få hjælp og vejledning i, hvordan man skaber ro i krop og sind, og til at komme ud af dårlige vaner, der meget nemt opstår, når vi er ramt af stress.

I en behandling vil man typisk både lære at håndtere stress rent psykologisk, men også at arbejde direkte med kroppen, med for eksempel:

  • Stressreducerende bevægelsesformer som yoga, gåture eller svømning. Gerne i naturen, da det øger effekten (men ikke for intens motion, da det kan øge kroppens niveau af stress)
  • Meditation med vægt på afspænding og træning af opmærksomhed og kropsbevidsthed
  • Naturterapi med ophold i skoven, ved vandet, i terapihaver eller parker
  • Forskellige former for psykoterapi til at håndtere tanker og følelser og hjælp til angst eller depression, der er udløst af stress

For nogle kan det være godt, at møde andre stressramte, da dette kan give en oplevelse af, at man ikke er alene. Derudover er det vigtigt at lave en realistisk plan for tilbagevenden på arbejdet, hvis man har været sygemeldt og skal til at genoptage sit arbejde. Derudover er det vigtigt, at arbejdspladsen træder i karakter, og hjælper med at foretage de nødvendig ændringer der skal til, så man ikke risikerer, at blive overbelastet igen.

Min helt egen stress……

Forleden dag faldt jeg over min dagbog, som jeg skrev i de perioder, hvor jeg selv var nede med stress og depression. Jeg kan i skrivende stund ikke huske om jeg overhovedet har vist det til andre, men jeg tror det faktisk ikke……. En ting ved jeg dog – det er lidt angst provokerende, at dele mine tanker og følelser, og noget der for mig, er meget privat. Men jeg tænker, at der sikkert er andre, der kender til de samme tanker og følelser, som jeg havde på daværende tidspunkt. Det er dog kun uddrag fra de 3 gange jeg var nede, og jeg vil lige på forhånd beklage alle de mange bandeord! 

Dagbog – august 2016
Jeg tænker så det brager og kan ikke finde ud af at at knække koden, så jeg komme denne lorte stress og depression til livs. Hvad fanden skal jeg gøre?

Hvorfor er det, at det er så svært at få gennemført sine drømme? Hvorfor er det at jeg altid går tilbage til alt det, som jeg syntes, jeg er tryg ved, men som jeg egentlig ikke er tryg ved. Hvorfor er det, at jeg bliver ved med at gå ned med stress og depression?

Hvorfor er det, at jeg altid higer efter perfektion og tilkendegivelse, og hvorfor kan jeg ikke bare tro på det gode i mig selv og fokusere på det jeg godt kan, og ikke alle fejltagelserne. Hvorfor er det, at jeg har drømme, som jeg så gerne vil udleve, men ikke gør noget ved?

Jeg spekulere og spekulere, men det er så svært at finde de rette værktøjer, så jeg kan komme i gang. Og hvordan finder jeg så de rette værktøjer til at kunne få glæden ved at kunne udleve drømmene? Og vil drømmene gøre mig lykkeligere?

Jeg tror det faktisk – jeg tror, at hvis jeg prøver at opnå mine mål og mine drømme – så vil jeg ikke kun hjælpe mig, men jeg tror rent faktisk også at jeg ville kunne hjælpe andre. Der må være mange derude som jeg, der konstant lider nederlag –  ikke nederlag over for andre måske, men nederlag over for én selv.

Hvorfor tør jeg så ikke bare tage sig selv i nakken og få udført de drømme, eller få sat navn på, hvad det er, der gør mig så ked af det, og hvad eller hvorfor jeg går ned med stress og depression? Hvorfor kan jeg i det hele taget ikke bare kunne leve mit liv, uden at være ked af alt det jeg ikke får gjort, samtidig med at jeg higer efter at gøre noget, som jeg ved, vil kunne skabe lidt glæde for mig selv, men som måske også kan hjælpe andre i samme situation?

Der må sgu da være andre som mig derude, én som bare ikke har fundet den rette hylde endnu. En som søger, prøver og leder efter det perfekte liv.

Men er der et perfekt liv? Næhh det er der sgu nok ikke. Det perfekte liv er, for mig, at man bare er glad og lykkelig, ikke har nogle bekymringer, ikke har nogle sorger, ikke har nogle laster med i bagagen, ikke har lidt tab, ikke har haft alvorlige sygdomme inde på livet.

Men findes det perfekte liv så? Jeg tror egentlig ikke, men jeg håber at jeg en dag finder ud af det!

Dagbog – november 2017
Kan mærke uroen – den knugende fornemmelse i maven. Har allermest lyst til at rulle mig sammen som en lille kugle, og trille væk…. Væk fra det hele!

Dagbog – maj 2018
Hvad fanden sker der med mig! Tankerne myldre og fylder mig med ubehag. Du godt nok et skvat Mette. Sygemeldt med stress FOR 3. GANG, det er jo sindssygt. Føler dårligt jeg kan slæbe fødderne med mig, og bliver møg irriteret på Balou, fordi han stopper og snuser til ALT.

Århh for pokker. Fryser – er gennem kold, så det gør helt ondt i knoglerne. Eller gør det – er det noget du bilder dig ind? Er det fordi lægen sagde at mine knogler afkalker! ”Du skal lægge dit liv om Mette… Masser af motion, stoppe med at ryge, tage kalk og D-vitamin, og sørge for at få masser af sol, og så skal du scannes igen om 2-3 år! Fatter du det?”

Øhh nej – ik´ helt! ”Du får en chance for at ændre dit liv, hvis du gør som jeg siger!!!” JA, det er sgu da meget nemt at sige. Er du måske selv så skide sund din vatnisse? Har du måske røget i over 20 år og forsøgt at stoppe mindst 100 gange? Næhh, du er jo ud af en fin lægefamilie, som bare er så skide hellige. ”Du skal bare have 25 mikrogram kalk om dagen resten af livet!”

25 mikrogram? På mit glas står der, at jeg skal tage 400 mg om dagen. Hvordan fanden ved jeg så hvor meget jeg skal tage… Jeg gir sgu op! Det er for latterligt det her.. Må sgu finde mig en anden læge… Og et andet job! Er så pisse træt af at være presset. Træt af folk, der brokker sig og klager i én stride strøm! Hvad fanden sker der for jer, få dog et liv og lad være med at brokke jer over alt. Og får i ikke noget ud af jeres brokkeri, så går man sgu da bare til borgmesteren!

COME ON – get a fucking life!!!!! Mit liv er sgu for kort til det pis! Kan sgu dårlig tørre mig i røven uden at få lort på fingrene! Der må ske noget snart! Life change. Ja, en livs forandring.

MEN HVORDAN???

Lige nu og her – maj 2020…..
7-9-13, så har jeg ikke siden være nede med stress, men jeg har også i de tre mørke perioder af mit liv, fået en masse værktøjer, og ikke mindst meget mere livserfaring, og en større tro på mig selv, som har hjulpet mig på rette vej.

Vil jeg gå ned igen? – Jeg ved det ikke, men jeg tror og håber på, at alle mine nederlag, og ikke mindst mine succeser, har gjort mig stærk. Og så har jeg jo efterfølgende valgt, at gå efter mine drømme – eller én af dem, og det i sig selv er et kæmpe skulderklap, og har været medvirkende til, at jeg i dag, både tror og elsker alt det, som jeg foretager mig lige her og nu.

Flere artikler

Stress og depression

Hvad er det, som får så mange tusinde mennesker til at gå ned stress, angst og depression? Er det noget som ligger i vores gener,

Læs mere »

Low FODMAP diæt

Hvad er Low FODMAP diæt? Diæten er udviklet i Australien og har vist gode resultater på symptomer, som ofte ses ved irritabel tarm. Diæten kan

Læs mere »

Mental træning

Træn din hjerne, så du bedre kan yde og præstere Hvis din hjerne ikke fungerer optimalt, hvis den kører på automatpilot eller er ved at

Læs mere »

De 10 kostråd

De 10 kostråd er tænkt som hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Hvis du følger rådene vil kroppen få dækket

Læs mere »

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie-indstillingerne på dette websted er angivet til "Tillad Cookies" for, at give dig den bedst gennemgang og oplevelse af siderne. Hvis du fortsætter med at bruge webstedet uden at ændre dine Cookie indstillinger eller du klikker på "Accepter" nedenfor så samtykke du til dette.

Luk