Kulhydrater, protein og fedt kaldes også for makronæringsstoffer og er en vigtig del af den kost vi indtager
Hvad er kulhydrater?
- Kulhydrater er det eneste brændstof hjernen og nervesystemet kan arbejde med
- De er afgørende for præstationsevnen, da indholdet af kulhydrat i musklerne afgør, hvor længe man kan holde til arbejde med høj intensitet uden at den nedsættes
- De bidrager med vigtige kostfibre
- De er vigtige i forhold til den daglige tilførsel af vitaminer og mineraler
- De sørger for at opretholde et passende blodsukkerniveau
Kroppen indeholder meget fedt og protein, og det er kulhydraterne, der styrer kroppens sultfornemmelse og samtidig sørger for at opretholde et passende blodsukkerniveau.
De ufordøjelige kulhydrater (kostfibre) har en central funktion i den humane ernæring samt stor indflydelse på fordøjelseskanalens samlede funktion.
Kostfibre binder vand, hvilket medfører at fæces mængden (afføringen) øges og konsistensen ændres. Samtidig binder de en masse stoffer som f.eks. kolesterol, tungmetaller og cancerfremmede stoffer, hvilket jo ikke er så godt, men de binder også gavnlige stoffer som ioner af calcium, zink og jern.
OBS – Det anbefales at kosten indeholder 25-35 gram pr. dag.
Spiser man en fødevare med højt GI (hurtige kulhydrater), vil ens blodsukker stige hurtigt, fordi kroppen hurtigt og nemt fordøjer og optager de simple kulhydrater.
De hurtige kulhydrater er bl.a.: Hvidt brød, hvid pasta, hvide ris, sodavand, gamle brune bananer, kogte gulerødder, slik og kager
Spiser man en fødevare med lavt GI (de langsomme/gode kulhydrater) vil man se en mere jævn stigning i blodsukkeret.
De langsomme kulhydrater er bl.a.: Groft brød, grov pasta og ris, kartofler, honning, grove grøntsager og frugt.
Hvad er proteiner?
- Proteiner er kroppens byggesten
- Proteiner er opbygget af aminosyrer, der indgår i en lang række funktioner i kroppen
- Aminosyrer indgår i dannelsen af blod og hormoner, som f.eks. østrogen, insulin og adrenalin
Kvaliteten af protein udtrykkes i forhold til det optimale aminosyre indhold i relation til kroppens behov, samt hvor godt proteinerne fordøjes. Animalske fødevarer betragtes ofte som protein af højere kvalitet end ikke-animalske proteiner.
Fordelen ved disse proteinkilder er, at de indeholder alle de essentielle aminosyrer, og de er let tilgængelige for fordøjelse i mave-tarm kanalen. De essentielle aminosyrer er de aminosyrer, som kroppen ikke selv kan danne, og derfor skal tilføres gennem kosten. Indtages en varieret kost er det muligt, at få alle de 20 aminosyrer, der dækker kroppens behov.
Gode proteinkilder er f.eks.: Kød, mælk, æg, ost, fisk (især de fede), skaldyr, bønner, ærter og linser
Hvad er fedt?
- Fedt er kroppens energireservelager
- Fungerer som beskyttende lag omkring organer og hjerne
- Har isolerende virkning på krop og muskler
- Indeholder de vigtige fedtopløselige vitaminer A, D, E og K
Fedt er vigtigt at få – også under et vægttabsforløb. Kostens fedt bliver i blodet transporteret rundt i LDL partikler (det dårlige kolesterol) og HDL partikler (det gode kolesterol). Kolesterol dannes primært i tarmen og i leveren og har stor betydning for transporten og fordøjelsen af fedtstoffer. Kolesterol sættes ofte i forbindelse med blodpropper i hjertet og indtaget af fedt har betydning for sammenhængen.
Overskud af LDL partikler vil føre til længere cirkulation i blodet samt manglende nedbrydning og indholdet af kolesterol i partiklerne kan afgives og aflejres på indersiden af blodårene, og medføre åreforkalkninger og dermed risiko for, at en blodprop sætter sig fast.
Danskernes kost indeholder generelt alt for meget fedt i forhold til anbefalingerne, og det er især det mættede fedt, som vi indtager for meget af, hvorfor det anbefales at reducere mængden.
Hvis man indtager en varieret kost, med lavt indhold af mættet fedt, samt øget aktivitetsniveau, vil det nedsætte risikoen for blodpropper.
Gode kilder til fedt
Mættet fedt: Animalske produkter som kød, mælk, ost, æg og smør
Monoumættet fedt: Vegetabilske produkter som raps- og olivenolie, nødder og avocado
Polyumættet fedt: Vindruekerneolie, solsikkeolie, majsolie, sojaolie samt fede fisk som makrel, sild og laks
Kulhydrater, protein og fedt kaldes også for makronæringsstoffer og er en vigtig del af den kost vi indtager.
Hvad er kulhydrater?
- Kulhydrater er det eneste brændstof hjernen og nervesystemet kan arbejde med
- De er afgørende for præstationsenven, da indholdet af kulhydrat i musklerne afgør, hvor længe man kan holde til arbejde med høj intensitet uden at den nedsættes
- De bidrager med vigtige kostfibre
- De er vigtige i forhold til den daglige tilførsel af vitaminer og mineraler
- De sørger for at opretholde et passende blodsukkerniveau
Kroppen indeholder meget fedt og protein, og det er kulhydraterne, der styrer kroppens sultfornemmelse og samtidig sørger for at opretholde et passende blodsukkerniveau.
De ufordøjelige kulhydrater (kostfibre) har en central funktion i den humane ernæring samt stor indflydelse på fordøjelseskanalens samlede funktion.
Kostfibre binder vand, hvilket medfører at fæces mængden (afføringen) øges og konsistensen ændres. Samtidig binder de en masse stoffer som f.eks. kolesterol, tungmetaller og cancerfremmede stoffer, hvilket jo ikke er så godt, men de binder også gavnlige stoffer som ioner af calcium, zink og jern.
OBS – Det anbefales at kosten indeholder 25-35 gram kostfibre pr. dag.
Spiser man en fødevare med højt GI (hurtige kulhydrater), vil ens blodsukker stige hurtigt, fordi kroppen hurtigt og nemt fordøjer og optager de simple kulhydrater.
De hurtige kulhydrater er bl.a.: Hvidt brød, hvid pasta, hvide ris, sodavand, gamle brune bananer, kogte gulerødder, slik og kager
Spiser man en fødevare med lavt GI (de langsomme/gode kulhydrater) vil man se en mere jævn stigning i blodsukkeret
De langsomme kulhydrater er bl.a.: Groft brød, grov pasta og ris, kartofler, honning, grove grøntsager og frugt
Hvad er proteiner?
- Proteiner er kroppens byggesten
- Proteiner er opbygget af aminosyrer, der indgår i en lang række funktioner i kroppen
- Aminosyrer indgår i dannelsen af blod og hormoner, som f.eks. østrogen, insulin og adrenalin
Kvaliteten af protein udtrykkes i forhold til det optimale aminosyreindhold i relation til kroppens behov, samt hvor godt proteinerne fordøjes. Animalske fødevarer betragtes ofte som protein af højere kvalitet end ikke-animalske proteiner.
Fordelen ved disse proteinkilder er, at de indeholder alle de essentielle aminosyrer, og de er let tilgængelige for fordøjelse i mave-tarm kanalen. De essentielle aminosyrer er de aminosyrer, som kroppen ikke selv kan danne, og derfor skal tilføres gennem kosten.
Indtages en varieret kost er det muligt, at få alle de 20 aminosyrer, der dækker kroppens behov.
Gode proteinkilder er f.eks.: Kød, mælk, æg, ost, fisk (især de fede), skaldyr, bønner, ærter og linser
Hvad er fedt?
- Fedt er kroppens energireservelager
- Fungerer som beskyttende lag omkring organer og hjerne
- Har isolerende virkning på krop og muskler
- Indeholder de vigtige fedtopløselige vitaminer A, D, E og K
Fedt er vigtigt at få – også under et vægttabsforløb. Kostens fedt bliver i blodet transporteret rundt i LDL partikler (det dårlige kolesterol) og HDL partikler (det gode kolesterol). Kolesterol dannes primært i tarmen og i leveren og har stor betydning for transporten og fordøjelsen af fedtstoffer. Kolesterol sættes ofte i forbindelse med blodpropper i hjertet, og indtaget af fedt har betydning for sammenhængen.
Overskud af LDL partikler vil føre til længere cirkulation i blodet samt manglende nedbrydning, og indholdet af kolesterol i partiklerne kan afgives og aflejres på indersiden af blodårene, og medføre åreforkalkninger og dermed risiko for, at en blodprop sætter sig fast.
Danskernes kost indeholder generelt alt for meget fedt i forhold til anbefalingerne, og det er især det mættede fedt, som vi indtager for meget af, hvorfor det anbefales at reducere mængden.
Hvis man indtager en varieret kost, med lavt indhold af mættet fedt, samt øget aktivitetsniveau, vil det nedsætte risikoen for blodpropper.
Gode kilder til fedt
Mættet fedt: Animalske produkter som kød, mælk, ost, æg og smør
Monoumættet fedt: Vegetabilske produkter som raps- og olivenolie, nødder og avocado
Polyumættet fedt: Vindruekerneolie, solsikkeolie, majsolie, sojaolie samt fede fisk som makrel, sild og laks